søndag den 10. juli 2011

Friske fynske frugter

Lørdagen bød på familiehygge på fyn, samt en uudholdelige køretur dertil. Selvom man er voksen er det ikke fedt at sidde ved siden af ens larmende og irriterende søskende 1½-2 timer :-(


Jeg, som bypige, blev konfronteret med alverdens flora og fauna, og var ikke just vild med det. Bl.a kravlede verdens længste og klammeste regnorm OP på min fod. Undrede mig over græsset kildede så meget, så var det bare en giga orm. Ja, jeg løb.. Ja, jeg skreg..


Det våde vejr har også trukket diverse frøer og skruptudser med sig, så de boltrede sig lystigt på plænen på landet. UF! Der savnede jeg virkelig byen! Men fik dog alligevel, med hjælp fra de andre samlet mange kilo lækre saftige og moreller. For jer der ligesom mig er byboer, så er moreller en slags store, mørke kirsebær :-)


De blev nydt her til aften, og trods min mindre kur er denne søde snack helt lovlig. De indeholder nemlig kun omkring 59 kalorier pr 100gr(uden sten, dem spiser man jo ikke ;-) )


3 minutter senere var de væk...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar